Kunsten er en vigtig del af Maltfabrikken! Du finder den i vores midlertidige udstillinger og installationer, den bliver skabt af lokale og internationale kunstnere i ateliererne og i residenciet, og så findes der værker, som er en mere fast del af kunstformidlingen. Det drejer sig især om værker, vi har lånt fra Statens Kunstfonds fantastiske samling – indkøbt og udlånt for at du og mange andre kan opleve dansk samtidskunst i verdensklasse lige her i din, min og vores fabrik.

Du finder blandt andet værker i Trappekøllen på din vej op til skorstenen – men tag dit første sneak peek her på siden, hvor vi præsenterer otte værker:


BJARNE WERNER SØRENSEN

“Matrix“ (1995)

’Matrix’ er en serie litografiske tryk i gul med nuancer fra gul-orange til citron og okker. De 68 ark som hænger på Maltfabrikken, er et udsnit af den komplette installation på i alt 105 litografiske tryk. Værket består af systematiske kombinationer af i alt 14 motiver, således at alle ark er forskellige fra hinanden. Samlet udgør værket ifølge kunstneren et paradoks af individualitet og ensartethed.

Titlen ”Matrix” henviser til det fleksible system af rækker og søjler som er udgangspunktet for monteringen af installationen. Det er et fleksibelt system, som kan ændres fra sted til sted, og selvom der er en matematisk begrænsning af antallet af variationer, synes mulighederne uendelige.

“Matrix” af Bjarne Sørensen.
Placering: Trappekøllens 3. etage i Hovedbygningen


JAKOB JØRGENSEN

”Faba” (2018)


Faba er, ifølge møbeldesigneren Jakob Jørgensen, både en skulptur og en bænk. Han ophæver det traditionelle modsætningsforhold mellem kunst og funktionelt hverdagsdesign. ”For mig hører de to ting naturligt sammen i dette værk”, forklarer han. 

Bænken har han givet titlen ’Faba’, som betyder bønne på latin. Titlen henviser til værkets fysiske lighed med bønnebælgen, der holder på sine frø. 

Det organiske udtryk er et tilbagevendende omdrejningspunkt for Jakob, som han frembringer ved at deformere geometriske grundformer. I bænkens tilfælde, er det et cylinderrør i stål, som han har presset sammen seks steder med en tons presse. Ifølge Jakob er det interessant at se, hvordan det organiske lurer lige under de geometriske formers overflade.

“Faba” af Jakob Jørgensen.
Placering: Velkomsten – indgangen i Hovedbygningen


JULIE STAVAD

”Hest, kriger, kvalme” (2018)

Skulpturen er skabt af kunstneren Julie Stavad, og forestiller et par store, sammenpressede læber udført i rød granit. Stavad trækker i sin kunstneriske praksis ofte spor til både popkunst, minimalisme og surrealismens drømmesprog. og det er karakteristisk for hende at arbejde med store formater:

”Værket er organisk og ikonisk. Og rødt. En 215 cm lang mund, som kan ses fra alle sider. Munden står alene – en mund uden krop. Isoleret. En rød, lidt spids mund, som, for mig, står for tavshed og tale, surrealisme og skala.” 

Generelt er Stavad optaget af at skabe forskydninger, både i størrelsesforhold og i materialet. Her har Stavad leget med at gøre de normalt varme læber kolde, mens granittens hårdhed blødes op og nærmest bliver kødlig. Samtidig gør skulpturen munden til en selvstændig genstand, fjernet fra sin naturlige kontekst. ”Når der findes en over 2 meter lang mund, hvad bliver resten i rummet så til?” spørger Stavad.

“Hest, kriger, kvalme” af Julie Stavad
Placering: Trappekøllens stueetage i Hovedbygningen


RUNE BERING

“My username is Darina94” (2019)
“391 female members within 16 miles of your location” (2019)


Værkerne er opstået som følge af en række spammails med løfter om uforpligtende sex, som var sluppet gennem spamfiltrene på kunstnerens computer. Ved nærmere undersøgelse af hvordan disse spammails var sluppet gennem spamfiltrene, fandt Bering ud af, at dele af teksten stammer fra kærlighedsromaner af den amerikanske forfatter Jillian Hart. 

Titlerne: ’’My username is Darina94’ og ’391 female members within 16 miles of your location’ og teksten graveret på wi-fi kablerne på de håndskårne trærammer, er brudstykker fra disse spammails, mens de romantiske landskaber er forsider fra kærlighedsromanerne.

De digitale ’kærlighedsbreves’ indhold visualiseres i værket i flere lag, og i dette besynderlige miks af romantik, algoritmer og kunsthåndværk trækkes tråde til to umiddelbart kontrasterende universer. På den ene side masseproduceret spam og på den anden side ægte kærlighed iblandt vildvoksende blomster i sublime bjerglandskaber.

Rune Bering ““391 female members within 16 miles of your location” + “My username is Darina94”
Placering: Trappekøllens 1. etage


MARIE KØLBÆK IVERSEN

Untitled (Crowning)
Untitled (Loss of Resistance)
Untitled (Transistor)
Untitled (Bitilasana)
Untitled (New Horizons)
Untitled (Mu)

Værkserien fra 2018 udspringer af Marie Kølbæk Iversens arbejde med det græske sagn om Io – en af Zeus’ mange elskerinder. Ifølge sagnet forvandlede Zeus Io hende til en kvie for at skjule sin utroskab for sin kone Hera. Efter sit liv som kvie forvandles Io til gudinden Isis. De seks værker animerer scener fra Io’s forskellige værensstadier. 

Forud for serien ligger en lang række kunstneriske processer. Indledningsvist har Iversen har taget hundredevis af fotos af skulpturer af Io fra den Den Kgl. Afstøbningssamling. I et computerprogram er billederne blevet samlet til virtuelle 3D-figurer, som Iversen har fotograferet med et digitalt spejlreflekskamera, direkte fra computerskærmen. De mange faser og den processuelle tilgang er kendetegnende for Iversens kunstneriske praksis, og ligeledes er disse seks værker også et led i en længere fortælling. De virtuelle figurer blev efterfølgende støbt i aluminium og anvendt som rekvisitter i operaen ”Moonologue”, som blev fremført på Louisiana Museum for Moderne Kunst i 2018. 

Marie Kølbæk Iversens værker er placeret i Trappekøllens 2. etage


ROSE EKEN

“Ash trainers with rivets“ (2015)
“Painter’s denim jacket“ (2015) 
“Tapetower with black and yellow stribes“ (2015)

Et par sko, en cowboyjakke og et tapetårn…. 

Rose Eken kendes bedst for sine ’life size’ keramikskulpturer, som er fortolkninger af alt fra cigaretskodder og læbestifter til lommeregnere og spegepølsemadder. ”Selvom de ligner virkeligheden, er værkerne slet ikke virkelige.” forklarer hun. Værkerne iscenesættes tilmed, så de virker som en naturlig del af omgivelserne. Jakken hænger på væggen som om kunstneren lige har taget den af inden han/hun har forladt lokalet, og skoene er efterladt tilfældigt på gulvet.

Eken gør et nummer ud af alt det, vi efterlader – rod, tøj, tomme flasker, junkfood og affald.
På humoristisk vis skævvrider hun disse brugsobjekters betydning og fremmedgør os fra noget, der ellers forekommer trivielt og banalt i hverdagen. Med værkernes ufunktionalitet, gør hun os opmærksomme på vores ønske efter at give mening og funktionalitet til objekterne omkring os. Jakken og skoene er i øvrigt kunstnerens yndlingsting fra garderoben. Hun kalder dem for et slags selvportræt.

Rose Ekens tre keramikværker er placeret i mødelokalet “Under Skorstenen”


SOPHIE DUPONT

“Heavy Light / Nordkraft” (2015)

Værket er et fysisk, kropsligt aftryk fra Sophie Duponts performance ”Heavy Light” i Nordkraft i Aalborg. Under performancen lå lærredet på gulvet, mens Dupont gradvist blev sænket ned mod det, i takt med at publikum hang vægtlodder på et jernkorset på hendes krop. Performancen blev afsluttet med, at Dupont lå på lærredet på gulvet, hvor hendes krop efterlod det synlige aftryk du ser her.

”Heavy Light” er et eksempel på, hvordan Dupont arbejder med sin krop som værktøj til at skabe intense og meditative situationer, for at understrege, at vi altid efterlader en ’impact’ på vores omgivelser. Om sin værkpraksis fortæller hun: 

”Uanset hvad, efterlader vi spor efter os – dette kan være mere mentale aftryk i hinanden – men også fysiske spor – som nu mit aftryk, der vidner om levet liv. Med dette tænker jeg blandt andet, at vi skal være omhyggelige og forsøge at blive bevidste om, hvad vi ønsker at efterlade.”

De digitale ’kærlighedsbreves’ indhold visualiseres i værket i flere lag, og i dette besynderlige miks af romantik, algoritmer og kunsthåndværk trækkes tråde til to umiddelbart kontrasterende universer. På den ene side masseproduceret spam og på den anden side ægte kærlighed iblandt vildvoksende blomster i sublime bjerglandskaber.

Sophie Dupont “Heavy Light”
Placering: Trappekøllens stueetage


HANNE NIELSEN & BIRGIT JOHNSEN

The Melon Fruit #1-3 (2019)

Ved første øjekast afslører værkerne ikke, hvad det er. Er det billeder af planeter taget fra rummet? Eller objekter set gennem et mikroskop? Kun værkets titel afslører, at det er noget så hverdagsagtigt som en melon. ”The Melon Fruit #1-3” er CT-scanningsbilleder af tre forskellige snit gennem en melon. 

Kunstnerduoen Hanne Nielsen og Birgit Johnsen er ofte optagede af processer, hvor tilsyneladende genkendelighed og banal, men også global politisk virkelighed foldes ud i nye konceptuelle konstruktioner. 

 ”Vi betragter kunst som et medie, hvor virkelighed og eksistens kan undersøges, diskuteres, samle og desorientere på en og samme tid.” fortæller de. Derfor er billedserien ”The Melon Fruit #1-3” også åben for fortolkning, og altså uden et absolut udsagn.  

Hanne Nielsen & Birgit Johnson “The Melon Fruit #1-3”
Placering: Trappekøllens 1. etage

#kunstengørenforskel
#statenskunstfond