Hvad er Rampen?

Rampen er de unges sted – en platform for hygge, skate, kaffe, lektier, musik og meget andet. Rampens brugere arrangerer selv koncerter, foredrag, stand-up, fællesspisning, film, brætspilsaftener, vinterbadning og den årlige sensommerfestival Blue Ocean.


Hvem driver Rampen?

Rampen drives af et crew på 10 – 15 frivillige unge mellem 16 – 22 år, i samarbejde med Syddjurs Ungdomsskole. Crewet har det sjovt og hyggeligt, og får samtidig sold erfaring som eventmagere, fordi de selv er involveret i alt fra udvikling og fundraising til booking og afvikling af Rampens events.


Rampen er en drøm der gik i opfyldelse

I 2013 tog entreprenante unge fra Handelsgymnasiet i Rønde sammen med Maltfabrikken og Ungsyddjurs de første initiativer til det, der nu er kendt som Rampen.

Rampen og Ungsyddjurs skabte et alkoholfrit +16 miljø, hvor det er de unge, der sidder for bordenden, træffer beslutningerne og skaber stedet med deres kreativitet, idérigdom og ejerskab. Som en voksenfri zone, hvor de unge er eksperterne, er Rampen et sted i stadig udvikling – et sted hvor det sidste ord aldrig bliver sagt. 

Rampen har gennem alle år oplevet stor opbakning fra lokale foreninger, virksomheder, kommunen og glade gæster, hvilket har gjort projektet endnu sjovere! Tak for det, Ebeltoft!

Rampen er ikke kun for de unge i Ebeltoft! Vi arbejder på tværs af hele kommunen, og fx vores festival Blue Ocean skaber vi sammen med ungdomsmiljøerne Værelze 313 fra Syddjurs Egnsteater, Demo-råret og Cafe Campus. 
Har unge lyst til at være en del af Rampens fællesskab og få udlevet drømmen om at være med til at skabe arrangementer, events og relationer på tværs af Syddjurs, er Rampen stedet, hvor det kan ske. Dørene er altid åbne for nye venner, og alle er velkommen, når de er fyldt 16 år.”

Stine Jensen, tidl. koordinator for Rampen


Vil du være med?

Åbningstider:

Hver mandag udenfor ferieperioder
mødes crew’et fra kl 19 – 21
– og alle er velkomne til at kigge forbi! 

Mail: rampenebeltoft@hotmail.com

Facebook: Rampen Ebeltoft 

Instagram: @RampenEbeltoft


Rampen er støttet af:

NORDEA FONDEN OG SYDDJURS KOMMUNE