Maltfabrikken består ikke kun af gamle, transformerede industribygninger. Der er også kommet nye bygninger til, hvor du blandt andet finder atelierpladser, værksteder for træ, metal og digitalt design og en villa for gæstekunstnere. Her er både højt til loftet og plads til at skabe (sig). Beboerne i ‘Kunstner-klyngen’ er et mix af lokale og internationale kunstnere, designere og kreative ildsjæle, der giver positive forstyrrelser til livet i og omkring fabrikken.


Atelierpladserne

‘Kunstner-klyngen’ har i alt 7 atelierpladser, som har adgang til fælles opholdsrum og køkken, terrasse og en frodig, vild have. Er du interesseret i at leje en af de attraktive atelierpladser, så skriv til os på kunst@maltfabrikken.dk


Artist in residence

Villa Lundberg er en bolig for gæstekunstnere og -designere med plads til fire residenter ad gangen. De bor på 1. og 2. sal, hvor alt er indrettet med dansk design i en god blanding af nyt og klassisk. Maltfabrikken ønsker nemlig ikke blot at være et lokalt samlingspunkt, men også et internationalt mødested, hvor gæster fra hele verden kan bo i en periode for at arbejde og give positive forstyrrelser til livet i og omkring fabrikken. Villaen er rammen om denne drøm og i dag drives to ‘artist in residence’-programmer: Malt AIR og FREE SPACE. Læs om de mange spændende kunstnerne HER.


Værkstederne

I kunstnerklyngen ligger også et værksted for træ og metal samt digitale faciliteter i form af cnc-fræser, lasercutter og folieskærer. Værkstedet drives af Værkstedslauget, fire selvstændige kunstnere og håndværkere. Læs mere om dem og værkstedet HER.