Det Grænseløse Køkken skaber møder mellem mennesker omkring det dækkede bord – som betyder det samme i Danmark som resten af verden: værsgo’ og vel(be)kommen. Det Grænseløse Køkken er skabt af lokale for de lokale. 

Det Grænseløse Køkken er en platform for lokale borgere og ildsjæle. En ramme hvor man kan afprøve sine idéer og dele dem med andre. En platform for kultur som flytter kultur. En platform for fællesaktiviteter, indsigt og udsyn.

I 2016 og 2017 var Det Grænseløse Køkken placeret i et midlertidigt væksthus i gården bag Maltfabrikken. Da håndværkerne rykkede ind i Maltfabrikken, flyttede aktiviteterne ud i andre fællesrum på Djursland, hvor gæster kunne samles om at skabe og opbygge glæde, liv og mulighed for at udvikle en fælles kultur.

Med åbningen af Maltfabrikken dukker Det Grænseløse Køkken igen op der hvor det hele begyndte. Gæstfrit og fællesskabende og nyt som altid.